Opsparing i investeringsforeninger – Fonde
Det er altid svært at vide, hvilken opsparingstype man skal vælge for at få pengene til at yngle så meget som muligt. Man skal også overveje, hvor længe man vil binde sine penge. I Danmark vælger rigtig mange at spare op i investeringsforeninger med forskellig risikoprofil; ligesom opsparingsperioden også svinger meget fra person til person. En investeringsforening/fond er en portefølje med værdipapirer som kan bestå af obligationer, forskellige værdipapirer eller aktier både i Danmark og i udlandet. Den ejes af investorerne. Når man vælger at placere sine penge i en investeringsforening så fordeles pengene i de forskellige værdipapirer som fonden ejer. Det bedste man kan gøre er at købe investeringsforeningsbeviser hver måned, da man på den måde køber nogle beviser til en høj og nogle til en lav kurs og dermed minimerer den store risiko for kursudsving.
Hvilken investeringsforening skal jeg spare op i?
Først og fremmest skal man tænke på, hvad pengene skal bruges til. Sparer man op til børnene eller til pensionen, der måske er langt ude i fremtiden? Eller sparer man op til møbler, ferie, renovering eller andet, hvor pengene skal anvendes inden for en relativ kort tidshorisont? Skal man bruge sine penge ret hurtigt så bør man bruge obligationsbaserede investeringsforeninger og har man en lang tidshorisont bør man bruge aktiebaserede investeringsforeninger. Man kan også vælge at benytte en blanding, der både består af aktier og obligationer. Når man kender målet med sin opsparing, så vælger man hvilken type forening, man skal spare op i.
Hvordan bør man spare op?
Der findes mange forskellige hjælpeværktøjer på nettet, som man kan bruge til at komme i gang med eller man kan kontakte sin bank og få hjælp til at komme i gang med sin investering.
Hvad skal man mere tænke på, når man vælger investeringsforening?
Man bør undersøge, hvilket afkast foreningen eller foreningerne har givet og hvilke udgifter de har.
Hvad er afkast?
Afkastet er investeringsforeningens historik i værdistigning- og fald. Selv om man selvfølgelig ikke kan spå om fremtiden i en investeringsforening, så er det vigtigt at se, hvordan foreningen historisk set har fungeret inden man putter penge i den, eftersom det viser om fonden har været nogenlunde stabil. Der findes også firmaer, der vurderer investeringsforeninger og de kan være gode værktøjer at benytte, når man skal vurdere foreningens fremtidige udvikling.
De forskellige investeringsforeninger
En blandet investeringsforening består både af obligationer og aktier jævnt fordelt. En aktiebaseret placerer mindst 75% af formuen i aktier. I en obligationsbaseret investeringsforening investeres der i fast forrentede værdipapirer.
Indeksfonde har ikke en aktiv porteføljemanager, men investerer i stedet passivt i et givent indeks så tæt som muligt (f.eks. danske aktier) og værdien følger derfor udviklingen på f.eks. det danske aktiemarked. I stedet for aktivt at vælge aktierne investerer en indeksfond derfor bredt i de bagvedliggende aktier og minimerer dermed risikoen for, at enkelte aktier trækker værdien ned.
Hedgefonde er en slags investeringsforeninger, der beskytter sig mod nedgang i markedet afhængigt af hvordan markedet ser ud. Der er hedgefonde både med høj og lav risiko.
Globale investeringsforeninger har deres værdipapirer i hele verden. Landebaserede investeringsforeninger investerer i et enkelt land. Regioner i en bestemt region. En branchebaseret forening i en given branche.
Er det sikkert at spare op i investeringsforeninger?
Nej! Der er altid en risiko for, at de penge der investeres, falder i værdi, så du skal altid have dette i baghovedet og kun investere penge, som du har råd til at risikere. Så er der selvfølgelig forskellige risikoniveauer af investeringsforeninger og det handler også om, hvor længe man kan binde sine penge, inden værdien stiger igen.
Hvordan kan du vide om du skal købe eller sælge?
Det er aldrig nemt at forudsige og lykkes med at følge børsernes fald og store stigninger, men hvis det lykkes, så kan man tjene gode penge. Man køber, når det går rigtig dårligt og aktierne eller investeringsforeningsbeviserne står i meget lav kurs. Efterfølgende sælger man så, når situationen er vendt og værdien er steget.
Hvad er administrationsomkostninger?
Administrationsomkostninger indeholder bl.a. handelsomkostninger og omkostninger til at drive fonden og fratrækkes løbende i investeringsforeningens regnskab og afspejles derfor i kursen.
Findes der andre udgifter?
Ja! Ved køb og salg af investeringsforeningsbeviser betaler man et gebyr.
Har jeg som forbruger nogen beskyttelse?
Alle fondens transaktioner er underlagt forskellig lovgivning og retningslinjer fra Finanstilsynet. Selvom investeringsforeningen går konkurs, så påvirker det ikke dig som investor, da værdipapirerne der tilhører investeringsforeningen ligger i depot, hvilket betyder, at fondens administrationsselskab og fonden har separat økonomi så investorerne ikke berøres i tilfælde af konkurs. Derfor ejer investorerne selv ved en konkurs fondens aktiver, fordi de ikke er med i konkursboet.
Hvorfor skal jeg investere med risiko?
Når du vælger investeringsforeninger så skal man investere kontinuerligt i mange år. Det betyder, at man kan modstå børsernes udsving og endda kan få en god fortjeneste af sine penge. Skal man investere i mange år, så tør man måske at tage lidt mere risiko og investere pengene i en højrisiko-forening, der kan give meget bedre afkast af pengene end når der investeres i foreninger med lav risiko, der giver et lavere udbytte.